"I hvilken grad skal vi internere dem?": Undervisning for børn i særforsorgen i perioden 1933-1980

Denne artikels fokus er skolegangen for særforsorgsbørn, dvs. børn, der tidligere blev kategoriseret som blinde, døve, epileptikere, talelidende (herunder ordblinde), vanføre eller åndssvage. Målet var undervisning, men midlet dertil var forskelligt. Fokus er rettet mod årene 1933-1980, hvor børnene var anbragt under særforsorg med et blik for, at der før 1933 var helt særlige regler for elever, der havde andre behov end de fleste skoleelever. Artiklen falder i to dele. I den første halvdel (ca.1933-ca.1950) var kostskoler midlet til at nå målet om undervisning. I den anden halvdel af perioden (ca.1950 - 1980) var midlet integration i folkeskolen. Artiklen viser, hvordan politikere og centraladministration i hele perioden forsøgte at finde det rette middel til at nå målet: undervisning til børn indskrevet i særforsorgen.