Hverdagsliv og hverdagstro: Et kulturhistorisk studie af den danske præindustrielle landalmues hverdagspraksisser og hverdagsmæssige trosforestillinger eksemplificeret i en undersøgelse af pløjning og smørkærning

Under titlen ”Hverdagsliv og hverdagstro” går afhandlingen i dybden med den danske præindustrielle landalmues hverdagsmæssige praksisser og trosforestillinger, for at undersøge diverse praksissers form og betydning i hverdagen, men især med henblik på at studere om og hvordan diverse trosforestillinger kom til udtryk i, og hvilken betydning de havde for, de gængse hverdagspraksisser. Helt specifikt tager denne undersøgelse udgangspunkt i pløjningen og smørkærningen, og de praksisser og forestillinger der har omgærdet disse. Undersøgelsen befinder sig imellem felter, og er et forsøg på at opstille et gunstigt samarbejde mellem folkloristikken og historiefaget ved at fokusere på den praktiserede del af et klassisk folkloristisk felt. Undersøgelsen arbejder således ikke med én entydig og sammentømret teori, men tager teoretisk set afsæt i praksisteorien, mikrohistorien og erfaringshistorien, mens det kildemæssige grundlag fortrinsvist beror på udgivne folkeminder, topografiske værker og Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser. Grundlæggende skal der i undersøgelsen underforstås en kulturforståelse, hvor menneskers handlen struktureres af en bagvedliggende kultur, men i sin udførelse omstruktureres eller forandres denne kultur på sin vis også. Man kan derfor se folks praksisser som en udmøntning af, og dermed en form for indikator på, en given kultur. Ved at se nærmere på folks praksisser, kan man således ane denne kultur. I afhandlingen klarlægges det, hvordan smørkærning og pløjning hver især udgør et praksisfællesskab. Disse indeholder og bygger således på blandt andet oplæring, fælles regler og viden, social anseelse og altså generelt en grundlæggende delt forståelse af den overordnede, primære praksis og meningen med denne. Disse praksisfællesskaber indeholder dog også en omfattende forestillingsdimension. I behandlingen af smørkærningen og pløjningen bliver det tydeligt, at der er en hel del sekundære praksisser og trosforestillinger tilknyttet de to primære praksisser. Når man sammenstiller disse forestillinger og praksisser – både indenfor samme primære praksis, men også på tværs af de to – overlapper de på en række punkter, og der tegner sig et billede af en række overordnede praksisser, forestillinger eller principper, og man kan således ane en bagvedliggende kultur. Afhandlingen argumenterer for, at hverdagen er udgjort af en (måske uendelig) lang række af disse praksisfællesskaber og overordnede principper, der overlapper på kryds og tværs. Med mikrohistoriens tanke, om det partikulære som en del af helheden, ville det således give mening, hvis dette også var tilfældet for en lang række andre hverdagspraksisser og trosforestillinger. I forhold til afhandlingens grundlæggende spørgsmål om hvilken betydning disse praksisser og forestillinger havde for hverdagen, kan det således konkluderende siges, at de ikke blot havde mening for hverdagen, de var hverdagen.