Abstract
Baseret på 21 kvalitative interview og indsamlede privatfotos dokumenteres en gruppe tyrkeres møde med det danske velfærdssamfund i Ringsted fra 1960erne og frem. Ud fra en teoretisk ramme om belonging undersøges veje og vildveje til at finde hjem i et fremmed land. Med perspektiver fra deres efterkommere belyses forskellige problematikker i mødet med det danske samfund, kultur og sprog. Samtidig viser bogen også at tyrkerne ankom til Danmark i brydningstid i kølvandet på de processer man bl.a. italesætter gennem ungdomsoprør. Dva. en tid hvor mange herboende danskere i forvejen kæmpede med at forholde sig til skifte i hierarkier og arbejdsfunktioner. Bogens hovedpointer at både de indvandrende tyrkere og det danske samfund var uforberedte på mødet; de jobs og bolig de havde virkede nedslidende og isolerende; mange familier praktiserede en skjulthedsstrategi der forstærkede isolering; lokaler fagforeninger, fritidsforeninger og ildsjæle og kommunale initiativer ofte forankret i det etablerede foreningsliv spillede en vigtigt rolle i de tyrkiske familiers oplevelse af tilhør og anerkendelse (belonging). Afsluttende viser bogen at hjem er et både fysisk og ikke-fysisk sted som er betinget af fortællinger, historikker og socialefaællesskaber men også forankret i identiteter. Dertil kommenterer bogen at tyrkerne ikke blev integreret som danskere, men i høj grad holdt fast og længtes hjem og levet livet i en vis grad af tristhed, mens deres efterkommere blev en ny slags danskere, fanget mellem to kulturer.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | Holbæk |
---|---|
Forlag | Museum Lolland-Falster |
Antal sider | 98 |
ISBN (Trykt) | 978-87-970333-6-4 |
Status | Udgivet - 2019 |
Bibliografisk note
Redaktion: Lene Hadsbjerg, Ea Stevn MatzonLayout: Pernille Jacobsen
Foto: Ole Jensen og privat indsamlede af Museum Vestsjælland
Emneord
- Belonging
- Kvalitative interview