Heksejagt / Witch Hunt

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstform2D/3D (Fysisk produkt)Formidling

Abstrakt

Særudstilling i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg. 

Fra Charlottenborgs beskrivelse: Efterårets store udstilling på Kunsthal Charlottenborg sætter fokus på heksen og den nordiske heksejagt i det 16.-18. århundrede. Med samtidskunsten som linse undersøger udstillingen denne underbelyste historie om vold og forfølgelse, og opfordrer samtidig publikum til at gøre sig tanker om erindringens og glemslens politik – og om social forfølgelse i vor egen tid.

Udstillingen byder på flere nye bestillingsarbejder udført af internationalt anerkendte kunstnere, der gennem research og dialog med førende forskere dykker ned i hekseprocessernes mange sociale, kønsbetingede og geopolitiske lag. Disse værker indgår i et samspil med eksisterende værker og originalt arkivmateriale fra perioden i en undersøgelse af, hvordan specifikke tematikker fra de nordiske heksejagter – især hvad angår identitet, kartografi, klima og magtsystemer – trækker tråde til i dag. Ved at dykke ned i aspekter som den danske kolonitids konsekvenser og kvindehadets mange ansigter peger udstillingen på en nutid hjemsøgt af fortidens forfølgelser, men også en nutid, der rummer nye kritiske stemmer.

De deltagende kunstnere udforsker, hvordan diskriminerende frygt og had kan spredes både nedefra og oppefra. Det kan forplante sig fra individuelle naboer ud i det bredere samfund og fra regeringer til andre politiske institutioner. Herved stiller de spørgsmålstegn ved, hvordan sådanne fortællinger ofte skrives ud af historien. I disse tider med global uro, hvor erindring og glemsel er omstridte områder, peger Heksejagt på behovet for at se på en tilsyneladende fjern forhistorie med friske øje – og tilbyder nye måde at huske og gengive historien på.

Udstillingen er kurateret af Alison Karasyk og Jeppe Ugelvig.

De deltagende kunstnere er Pia Arke, La Vaughn Belle, Anna Betbeze, Louise Bourgeois, Youmna Chlala, Keviselie (Hans Ragnar Mathisen), Sidsel Meineche Hansen and Reba Maybury, Virginia Lee Montgomery, Sandra Mujinga, Rasmus Myrup, New Noveta, Carol Rama, Máret Ánne Sara, Aviva Silverman, Angela Su, Carmen Winant, Cecilia Vicuña

Udstillingen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Axel Muusfeldts Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Kerrn-Jespersen Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Nordisk Kulturfond, William Demant Fonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond . Kunsthal Charlottenborg vil gerne rette en særlig tak til Michael Fornitz, der har stillet sit unikke arkiv med historisk materiale til rådighed.

Heksejagt er lavet i samarbejde med HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe, hvor en satellitudstilling vises fra den 14. november og henover vinteren 2021. Kunsthal Charlottenborg og HEX! Vil gerne takke for hjælp fra Filip’s Sten & Billedhuggeri ApS, Flügger farver Store Kongensgade 93, CBART APS, Louise Nyholm Kallestrup, Liv Helene Willumsen, Louisiana Museum of Modern Art og Faurschou Foundation.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato14 nov. 2020
PublikationsmedierUdstillinger
StørrelseSærudstilling
StatusUdgivet - 14 nov. 2020

Citationsformater