Frie og ufrie bønder: Landsbyer, gårde og socialstruktur på den jyske vestkyst i la longue durée

Målet med denne artikel er – med udgangspunkt i Sydvestjyske Museers udgravninger
i Esbjerg Kommune – at arbejde på tværs af periodeskellet imellem
forhistorie og middelalder til fordel for et mere kontinuitetsbåret blik på det
agrare landskab og de bønder, der skabte det. Hvordan er den overordnede
udvikling i bebyggelseshistorien i de to årtusinder fra landsbyernes opståen i
førromersk jernalder og frem til den første præcise kortlægning på matrikelkortene
fra omkring år 1800? Løber der en rød tråd igennem bebyggelseshistorien
i de to årtusinder fra landsbyernes opståen i førromersk jernalder og frem til
den første præcise kortlægning på matrikelkortene fra omkring år 1800? Og
hvad er de gennemgående træk i det lange tidsperspektiv, la longue durée? Blikket
for samspillet mellem bl.a. økonomiske og sociale faktorer over lange tidsrum,
er især kendetegnende for Annales-skolen, i dens bestræbelser på at blotlægge
og forstå de grundlæggende samfundsstrukturer.1
En anden problemstilling, som vil blive diskuteret, er, i hvilket omfang
de naturligt forløbende landskabs- og klimaforandringer havde indflydelse
på samfundet? Og hvordan er forholdet mellem disse ikke-menneskeskabte
processer i forhold til de menneskeskabte? Hvordan blev det agrare landskab
påvirket af teknologiske landvindinger som muldfjælsplove og vandmøller eller
sociale forandringer som fremkomst af kongemagt og kirke og de hermed
forbundne økonomiske byrder?
I artiklens anden del rettes blikket mod den middelalderlige landbebyggelse
og mere specifikt relationen imellem de middelalderlige gårdes arkitektur
– toften og bygningernes størrelse, konstruktion og fremtoning – og det
samfund, gårdene indgik i. I hvilket omfang er det muligt at koble de fåtallige
skriftlige kilders omtaler af bønder, bryder, landboer, gårdsæder, fæstebønder
m.m. med de arkæologiske levn af bøndernes levesteder? Og hvad skal man
lægge i begreberne “frie” og “ufrie” bønder?
Det er et hovedsynspunkt i teksten, at de arkæologiske undersøgelser i det
agrare landskab igennem de seneste årtier har nået et omfang og antal, som
muliggør, at også de overordnede sociale modeller for jernalderens, vikingetidens og middelalderens samfund kan holdes op imod udsagnene fra de
udgravede levn. Og denne sammenligning peger i retning af en meget stærk
kontinuitet, hvor landsbyer bestående af jævnstore familiebrug befolket af
relativt frie bønder udgjorde den dominerende gruppe i samfundet helt fra
jernalderen og frem til tidlig moderne tid.