For borgere og bønder: Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportDoktordisputats

    Abstrakt

    Disputatsarbejdet Afhandlingen omhandler priviligerede stadsmusikanter,der kendtes i Europa fra det 13. til det 19. århundrede, hvorde havde en vigtig funktion i musiklivet. Disputatsen giverden første dybtgående skildring af stadsmusikantvæsenetherhjemme, idet den stiller spørgsmålet: Hvilken slagsstadsmusikantvæsen havde kongeriget Danmark, og hvadkom det til at betyde for musikanterne og musikken? Af-handlingen knytter sig metodisk til “musikerens erhvervs-og socialhistorie”. Denne forskningsretning er siden ca.1960 udviklet på et nyt grundlag af tyske musikforskere,først af Walter Salmen og Martin Ruhnke og siden af bl.a.Werner Braun, Christoph-Hellmuth Mahling, DieterKrickeberg, Heinrich W. Schwab, Arnfried Edler og Joa-chim Kremer. For at løse opgaven har det været nødven-digt at inddrage et bredt kildemateriale: Noder, samtidigmusiklitteratur og andre trykte kilder, billeder m.m. samt etstort administrativt arkivmateriale fra såvel kongerigetscentral- som lokaladministration.Stadsmusikantvæsenet slog rod herhjemme i løbet af1500-tallet og fungerede indtil midt i 1800-tallet. Institutio-nen fik sine grundlæggende impulser fra Tyskland, som detkan påvises langt tilbage i Ribe og Helsingør. Den fik dog iperioden 1660-1800 nogle klare særtræk, fordi den her påén gang skulle opfylde den enevældige kongemagts og by-ernes behov. Der opstod aldrig formelle musikantlav. Tilgengæld – og det er det særlige – blev erhvervet reguleretved kongelige privilegier, der sammenknyttede by og land:Den enevældige majestæt konfirmerede stadsmusikanternesrettigheder i byerne og gav eneret på al betalt musikudøvel-se på landet. Den absolutistiske danske udgave af stadsmu-sikantvæsenet, der sammenknytter by og land med privile-gier fra landsherren, hører til undtagelserne i Europa.De 235 priviligerede stadsmusikant-mestre i Danmark1660-1800 havde normalt den professionelle musikantud-dannelse. Mesterlæren fungerede med strukturen mester-svende-lærlinge og stort set i overensstemmelse med “desachsiske musikanters artikler”. Erhvervsgruppens mobili-tet var forholdsvis stor, og i mangel af lav fungerede ufor-melle netværk. Musikantens selvopfattelse var, at han var“ærlig”, medlem af en international erhvervsgruppe og kongeligt privilegeret. Over for konkurrenter – hvad entende nu var professionelle eller fuskere – brugte stadsmusi-kanten hele spektret af professionsstrategier fra udelukkel-se til alliance.Strengeinstrumenternes stærke stilling, blokfløjtens ogzinkens sejlivethed samt først og fremmest trompetens sto-re udbredelse gav Danmark en speciel profil i forhold tilTyskland. Gennem de forholdsvis få stadsmusikant-kom-positioner, der er overleveret, demonstrerer de danskestadsmusikanter hele repertoiret fra kunstnerisk ambitiøsensemblemusik (Andres Kirchoff) over virtuose solosona-ter med continuo (Martin Ræhs) og til énstemmig brugs-musik. Et heldigt fund har bragt en enestående samling du-etter for dagen, der repræsenterer et bredt udvalg af embe-dets daglige brugsmusik. En særlig interesse knytter sig tilen ligeledes nyfunden fortegnelse fra 1787 over Odense-musikanternes meget store nodesamling, idet byens stads-musikanter stod i spidsen for et koncertliv, der dyrkede etmoderne og bredt sammensat repertoire fra de fleste bety-dende europæiske musikcentre. Generelt havde repertoiretikke noget nationalt særpræg: Man spillede musik af sam-me slags som den, kollegerne i området omkring Østersøenbrugte. Stadsmusikantvæsenet fik markant indflydelse på landsbyens instrumentalmusik, hvad angår instrumenter ogrepertoire.Afhandlingen konkluderer, at stadsmusikanterne havde en nøglerolle som formidlere mellem udlandet og Danmarksamt mellem land og by. De formidlede nye instrumenter,nye danse og ny musik. De bidrog til at inddrage Danmark i en fælles europæisk musikkultur, som vi stadig er en del af.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedKøbenhavn
    ForlagMuseum Tusculanums Forlag
    Antal sider836
    ISBN (Trykt)87-7289-548-9
    StatusUdgivet - 2000

    Emneord

    • Stadsmusikant
    • Stadsmusikantvæsenet
    • Musikprivilegium
    • Musikinstrumenter (17.-18. årh.)
    • Musikkens socialhistorie (17.-18. årh.)
    • Bymusik
    • Privilegiesystem
    • Bondespillemænd
    • Stadsmusikant-musik

    Citationsformater