Dobbeltbosætning/sekundære boliger: en undersøgelse af mulige veje til udvikling i Vejen og Landeland kommuner

Mange yderområder oplever vanskeligheder med både at tiltrække nye borgere og fastholde de eksisterende. Derfor har en række kommuner valgt at løsne op for bopælspligten og tillade, at helårsboliger eventuelt sælges som sekundære boliger eller dobbeltbosætninger. I denne rapport undersøges to danske kom-muner, Vejen som ligger inde i landet (814 km², 43.000 indbyggere) og økommunen Langeland ved Fyn (291 km², 14.000 indb.). Vejen oplever be-folkningstilvækst, hvorimod Langeland oplever det modsatte samt et højere aldersgennemsnit.

Dobbeltbosætning er i den internationale litteratur omtalt som et ambivalent fænomen med både fordele og ulemper. Den internationale forskning er relativt enig om, at dobbeltbosætning bør anskues i et lokalt eller regionalt udviklings-perspektiv. Der er dog store forskelle på, hvordan fænomenet defineres. Denne undersøgelse definerer dobbeltbosætning som ikke-rekreativ beboelse. Speci-fikt defineres dobbeltbosætning altså som fritliggende huse, klynger af huse eller lejligheder beliggende i by- eller landzone uden for sommerhusområder, der ejes og benyttes af folk med folkeregisteradresse uden for kommunen. Fænomenet omfatter således ikke campingvogne, telte, husbåde, andre typer både eller sommerhuse.

Undersøgelsen har benyttet sig af både kvantitative og kvalitative tilgange for at afdække omfang og type af dobbeltbosætning i Vejen og Langeland kom-muner. Den kvantitative del består af registerdata fra ejendomsdatabasen OIS, som efterfølgende er analyseret ved hjælp af GIS programmerne ArcGIS og Mapinfo. Resultaterne af denne del er, at dobbeltbosætning potentielt omfatter omkring 10 % af den samlede boligmasse i Vejen kommune og omkring 29 % for Langelands vedkommende. Hvis man ser på landzonen isoleret og udtræk-ker de ejendomme, der har de relevante størrelser, er udbuddet af potentielle dobbeltbosætninger 12 % i Vejen kommune. Blandt disse er kun 2 % aktuelt ejet af folk med postadresse uden for kommunen. På Langeland er 7 % potenti-elle dobbeltbosætninger, men 25 % af disse er eksternt ejede. Den kvantitative undersøgelse peger derfor på, at dobbeltbosætning har et langt større omfang på Langeland end i Vejen kommune, hvilket synes at passe overens med en antagelse om, at natur- og herlighedsværdier er vigtig for dobbeltbosætning.

De kvantitative analyser er suppleret med kvalitative undersøgelser i form af interviews med lokale aktører i de to kommuner, heriblandt ejendomsmæglere, folk fra handelslivet samt lokale håndværkere. Resultaterne fra disse interviews peger på, at der på Langeland ikke synes at være en negativ stemning lokalt mod dobbeltbosætning, idet udviklingen synes uafvendelig. Interviewene peger også på, at dobbeltbosætning giver et bidrag til vedligeholdelse af den lokale boligmasse. Endvidere gør dobbeltbosætterne typisk brug af lokale håndværke-re og lokalt handelsliv, hvilket har en afsmittende effekt på det resterende lokalsamfund. De lokale ejendomsmæglere giver udtryk for, at dobbeltbosæt-ning efter deres opfattelse ikke giver anledning til at skubbe lokale boligsøgende ud af markedet. Der er dog andre sociale forhold, som dobbeltbosætning ikke nødvendigvis kan bidrage til. Undersøgelsen kan blandt andet ikke udtale sig om, hvorvidt det kan lykkes for dobbeltbosættere at integrere sig i lokal-samfundet på linje med de lokale beboere.