Den bedste, troeste og smukkeste Lighed: Følelse og ideal i C.W. Eckersbergs portrætter

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstract

Afhandlingen bevæger sig fra samfund til subjekt, fra ydre
omstændigheder til indre rørelser, fra overordnede europæiske strømninger inden for kunst og filosofi til den subjektive oplevelse af følelsen dengang og i dag. Eckersbergs udtalte ønske var at male ”Sandheden”. Den sandhed tolkes i afhandlingen som hans forsøg på at nedfælde et idealt subjekt og dermed hele en oplevet splittelse på baggrund af den tyske idealismes
tanker om en virkelighed, der ikke lider af en kartesiansk sjæl - legeme - adskillelse. Eckersberg forløser idealet formelt og stilistisk gennem en
streng form, som er båret af linjen mere end af farven og det maleriske -
inspireret af den antikke, arkaiske kunst og prærenæssancens æstetik.
Afhandlingen indskriver Eckersberg i en tværeuropæisk bølge af primitivisme og sætter ham i forbindelse med bl.a. franske J. A.D. Ingres og de tyske nazarenere. Afhandlingen diskuterer desuden det følelsesmæssige indhold i portrætterne gennem analyser af gestiske og kompositoriske elementer forstået i
forhold til periodens sociale konventioner og dannelsesidealer. Afslutningsvis holdes resultaterne op mod en nutidig forståelse af portrætterne
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
Antal sider328
Rekvirerende organisationKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
StatusUdgivet - 2017

Note vedr. afhandling

Ph.d afhandlingen er forsvaret ved Københavns Universitet. Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab 6. marts 2017

Emneord

  • Eckersberg C. W.

Citationsformater