Aktiviteter pr. år
Abstract
Udgravningen var en videreførelse af undersøgelser fra 1989 og 1995 på Kalmergårdens jord. Der blev ved 2000 udgravningen afdækket ca. 10.000 m². Det var både redningsudgravning pga. dyrkningstrussel samt forskningsudgravning i forbindelse med Tissø-udgravningerne.
Undersøgelsen viste bopladsspor fra senglacial tid i form af flint; bl.a. 4 skaft-tungepile fra Brommekulturen.
Der fremkom ligeledes bopladsspor fra neolitikum bestående af stolpehuller og gruber. Her var især MN A III fremtrædende. Nogle af gruberne havde et rituelt udtryk, idet der var nedlagt hele lerkar og redskaber i form af økser, en mejsel og et stort antal af skrabere (henholdsvis 11 og 17). Fra MN A V var der et enkelt stolpehul, hvor der på bunden lå en flintøkse af Lindøtype.
Fra MN B II var der en grav omgivet af en ringgrøft, med gravgaver bestående bl.a. af et helt lerkar, 2 flintøkser og en ildsten. Denne anlæggelse er omtalt nedenfor i en separat beretning ved Lone Gebauer Thomsen (se bilag 2).
Yngre jernalder/vikingetid er den periode, der var bedst repræsenteret på pladsen. Her var spor efter en markeds-/produktionsplads, der er registreret vha. 3735 detektorfund, hvor især sølvskatten (KU 2337) skal fremhæves. Detektorfundene bestod hovedsagelig af søm og nagler, samt værktøj til fremstilling af finere metalgenstande. Disse finere genstande var eksempelvis forskellige smykker, hvor nogle er af høj kvalitet og har dateringer indenfor perioden 600 – 1000 e.Kr. Markeds-/produktionspladsen kunne erkendes under pløjelaget bl.a. ved 2 grubehuse, 3 brønde, 23 såkaldte småhuse, der bestod af ét sæt tagbærende stolper samt 7 ikke nærmere definerbare konstruktioner. Den ene af brøndene A1182 havde en del fund af jernslagger og enkelte støbeformsfragmenter. Dertil fremkom et 3-skibet, udateret langhus i to faser.
Undersøgelsen viste bopladsspor fra senglacial tid i form af flint; bl.a. 4 skaft-tungepile fra Brommekulturen.
Der fremkom ligeledes bopladsspor fra neolitikum bestående af stolpehuller og gruber. Her var især MN A III fremtrædende. Nogle af gruberne havde et rituelt udtryk, idet der var nedlagt hele lerkar og redskaber i form af økser, en mejsel og et stort antal af skrabere (henholdsvis 11 og 17). Fra MN A V var der et enkelt stolpehul, hvor der på bunden lå en flintøkse af Lindøtype.
Fra MN B II var der en grav omgivet af en ringgrøft, med gravgaver bestående bl.a. af et helt lerkar, 2 flintøkser og en ildsten. Denne anlæggelse er omtalt nedenfor i en separat beretning ved Lone Gebauer Thomsen (se bilag 2).
Yngre jernalder/vikingetid er den periode, der var bedst repræsenteret på pladsen. Her var spor efter en markeds-/produktionsplads, der er registreret vha. 3735 detektorfund, hvor især sølvskatten (KU 2337) skal fremhæves. Detektorfundene bestod hovedsagelig af søm og nagler, samt værktøj til fremstilling af finere metalgenstande. Disse finere genstande var eksempelvis forskellige smykker, hvor nogle er af høj kvalitet og har dateringer indenfor perioden 600 – 1000 e.Kr. Markeds-/produktionspladsen kunne erkendes under pløjelaget bl.a. ved 2 grubehuse, 3 brønde, 23 såkaldte småhuse, der bestod af ét sæt tagbærende stolper samt 7 ikke nærmere definerbare konstruktioner. Den ene af brøndene A1182 havde en del fund af jernslagger og enkelte støbeformsfragmenter. Dertil fremkom et 3-skibet, udateret langhus i to faser.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 100 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2001 |
Emneord
- Stormandsgård vikingetid neolitikum værstedsplads handelsplads
Aktiviteter
- 1 Foredrag og mundtlige bidrag
-
Folkeuniversitetet i København - Tissø.
Josefine Franck Bican (Foredragsholder)
7 okt. 2009Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag