Abstract
Eftergravningen af et fundområde med syv guldbrakteater omfattede et mindre felt på ca. 1.450 m2. Udover brakteaterne var der fundet flere fibler og beslag fra tidlig yngre germansk jernalder, heriblandt våbenudstyr, der fristede til at tro, at der kunne være en gravplads på stedet. Derfor blev der trukket seks søgegrøfter syd og vest for feltet, så ca. 11.800 m2 blev prøvegravet. Samlet blev der registreret 820 anlægsspor.
I feltet fremkom seks treskibede hustomter, heraf tre med rester af vægge. Pga. det smalle felt blev kun en enkelt nord-sydorienteret hus frilagt i sin helhed. Typologisk vurderes mindst to af husene at stamme fra romersk jernalder, mens et tredje formentlig er yngre. De øvrige kan ikke dateres typologisk til andet en yngre jernalder.
Spor af grave var der kun hypotetisk i form af to mindre, stolpesatte skibssætninger, orienteret i nord-sydlig retning. En enkelt fingerknogle fra menneske fandtes i ”fyldproppen” over et stolpehul fra romersk jernalder, men om det er tilfældigt eller fra en ødelagt grav, er uvist.
I søgegrøfterne var der flest anlæg nærmest udgravningsfeltet og vestover, mens mængden aftog mod sydvest.
I forbindelse med undersøgelsen fandtes med metaldetektorer 140 genstande af metal, herunder yderligere fem hele eller fragmenterede guldbrakteater, en ormehovedfingerring, et par mindre guldringe og to stykker brudguld. Desuden fandtes flere romerske denarer, klipsølv, fibler fra romersk jernalder, ældre germansk jernalder og yngre germansk jernalder.

Originalsprog | Dansk |
---|
Antal sider | 39 |
---|---|
Status | Udgivet - 3 feb. 2022 |
Emneord
- Guldbrakteater
- Bebyggelsesarkæologi
- detektorfund