At sætte tingenes verden i system: Om udarbejdelsen af en saglig registrant for de kulturhistoriske museer i Danmark ved Dansk Folkemuseum og Nationalmuseet, i årene 1885-1940 med eksempler på registrantens betydning for det efterfølgende museumsarbejde 1940-1985.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstract

Bogen handler om det skjulte arbejde med at indsamle, registrere og bevare museernes tusindvis af genstande igennem århundreder, så de kan indgå i forskningen eller danne basis for nye udstillinger.
Den kortlægger de overvejelser og retningslinjer for indsamling og klassifikation af museumsgenstande, som med tiden blev rådende for hovedparten af de danske kulturhistoriske museer.
Centralt i dette arbejde står Dansk Folkemuseum, grundlagt i 1885 og nu en del af Nationalmuseet. Ved at følge Folkemuseets samlings udvikling og ændringer i årene 1885-1970 afdækker forfatteren, hvordan den kulturhistoriske synsvinkel på museets genstande og deres klassifikation ændres over tid - ofte i dialog med andre fagtraditioner i Danmark og det øvrige Norden. Samtidigt afsløres det, hvordan museets praksis har en tendens til at gå bag om museets intentioner, da nogle sider af hverdagslivet får større opmærksomhed end andre.
Under 2. verdenskrig forsøgte tyske nazistiske forskere at påvirke Nationalmuseets medarbejdere til at indgå i projekter, som skulle fremme nazismens racelære. Nationalmuseet formåede at afvise tilnærmelserne, men eksemplet viser, hvordan de kulturhistoriske museer også atbejder i gråzonen mellem faglig viden og politisk fortolkning af kulturhistorien.









OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedOdense
ForlagSyddansk Universitetsforlag
Antal sider362
ISBN (Trykt)978 87 408 3118 4
StatusUdgivet - 2020
NavnPublications from the National Museum / Studies in archaeology & history
Vol/bind28
ISSN0909-9506

Emneord

  • Museologi
  • Museumshistorie
  • Etnologi
  • Materialitet
  • Klassifikation
  • Registrering
  • Indsamling
  • Nordiske forskernetværk
  • Nationalmuseet
  • Dansk Folkemuseum
  • Kulturarvsforvaltning
  • Skandinavisme
  • Diffusionisme
  • Kulturkredslære
  • funktionalisme

Citationsformater