At blive: migration og identitet i København ca. 1770-1830

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

4903 Downloads (Pure)

Abstrakt

Afhandlingen undersøger forholdet mellem migration og identitet i overgangen fra helstat til nationalstat; fra patriotisme til nationalisme i en urban kontekst.

I kapitel 1 kortlægges afhandlingens teoretiske og metodiske grundlag på baggrund af en opsummering af den internationale og danske forskning på det migrations- og identitetshistoriske felt. Jeg argumenterer for det potentiale, der findes i en nærmere undersøgelse af migranters positionering og identitetsprocesser i overgangen fra konglomeratstat til nationalstat, ligesom afhandlingens centrale begreber og deres anvendelse i afhandlingen defineres.

I kapitel 2 og 3 sættes derefter scenen for de historiske casestudier. Dels tegner jeg i oversigtsform et billede af, hvad det var for en by, de migranter, som studeres i de følgende kapitler, kom til, og hvordan den udviklede sig i den studerede periode. Herunder gennemgår jeg også befolkningsudviklingen og de metodiske problemer, der knytter sig til kvantificeringen af migrationens omfang og identifikationen af migranter i perioden, ligesom jeg demonstrerer migrationens betydning for byens sociale og demografiske udvikling i perioden. Derefter gennemgår jeg udviklingen i lovgivningen, overvågningen og diskursen om fremmede, som fulgte i kølvandet på indførelsen af Indfødsretsloven i 1776 samt i forlængelse af Napoleonskrigene og statsbankerotten i 1813.

Kapitel 4 undersøger et kosmopolitisk, migrationspræget miljø i den florissante tids København med udgangspunkt i storkøbmanden Johann Friedrich Zinn og hans familie. Gennem en analyse af Zinns netværk, livsforløb og den retrospektive beskrivelse af ham selv og familiens omgangskreds og miljø i datteren Sophie Dorothea Zinns selvbiografi kortlægges det, hvordan personer i samfundets elite navigerede imellem standssamfundets æreskultur, den i storhandelen indbyggede standsoverskridende og grænseoverskridende kosmopolitisme og den gradvise etablering af en borgerlig (proto-)national identitet i slutningen af 1700-tallet.

I afhandlingens kapitel 5 undersøges byens håndværkerlaug, med særlig fokus på snedkerlauget og snedkersvendenes kollektive aktivisme i sidste del af 1700-tallet. Ud fra snedkersvendenes skiltflytning i 1770 og en række efterfølgende konflikter inden for lauget skildres den gradvise nationalisering af brydninger i lauget og mellem lauget og staten i bredere forstand. Undervejs undersøges også migrationens konstituerende rolle i svendenes kollektive og individuelle identitet og forsvaret af laugsfællesskabets transnationale (transurbane) og kosmopolitiske idealer som helt centrale for forståelsen af udviklingen inden for håndværket. Optoget og de efterfølgende konflikter tolkes som et forsvar for zünftens institutionaliserede kosmopolitisme, der i aktørernes øjne udgjorde et reelt alternativ til den nye fødestedsbaserede borgeridentitet. Der er behov for at supplere den traditionelle økonomiske og strukturelle læsning af laugsvæsenets forandring sidst i 1700-tallet med et perspektiv på de interne konflikter i laugene som en kamp mellem forskellige geografisk-rumlige identitetsmodeller forankret i og skaleret gennem svendevandringerne.

I Kapitel 6 udforsker jeg de såkaldte schweizerkonditoriers københavnerhistorie, hvordan et specifikt transnationalt netværk i slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet knytter en lille gruppe mennesker sammen i et fælleseuropæisk migrationsnetværk med base i området Graubünden i det nuværende Schweiz. Konditorernes migrationssystem og fremmede oprindelse bruges som et aktiv i markedsføringen og udviklingen af de lokale forretninger, men brugen af fremmedheden ændrer sig i takt med udviklingen af såvel den danske som den schweiziske nationale identitet. Kapitlet viser bl.a. at den gensidige nationalisering af migranter og indfødte op gennem 1800-tallet, ikke altid førte til homogenisering og integration af den fremmede i nationen, men også kunne føre til en klarere profilering eller ligefrem iscenesættelse af det fremmedes væsen, op imod hvilken en national selvforståelse tog form.
OriginalsprogDansk
ForlagRoskilde Universitetsforlag
Antal sider294
StatusUdgivet - 2015
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Migration
  • identitet
  • transnationalisme
  • Cosmopolitanism
  • Network analysis

Citationsformater