At ændre nutiden gennem fortiden: Mundtlig historiefortælling i Danmark

Mange i dag tænker umiddelbart, at mundtlig fortælling af traditionelle sagn og eventyr mest hører fortiden til. Men inden for de sidste årtier er der opstået en ny interesse for mundtlig historiefortælling i Danmark. De nye fortællere beretter traditionelle sagn og eventyr, men også historier de selv har oplevet eller fundet på, eller historier fra skønlitterære værker. Man får indtryk af, at historiefortælling stadig har en forbindelse til fortiden. De største fortællefestivaler finder sted i historiske omgivelser på museer, og nutidens historiefortællere henviser ofte til fortælletraditionens lange historie, når de taler og skriver om historiefortælling.Hidtil har den nye interesse for historiefortælling ikke været genstand for forskning, men artiklen fremlægger et studie af historiefortælleres syn på fortælling og fortid. Fokus er, hvilke betydninger begreberne nostalgi og autenticitet har for fortællerne. Artiklen bygger primært på interviews med historiefortællere. Fortællerne blev blandt andet bedt om at beskrive, hvordan de umiddelbart forestillede sig, at historiefortælling fandt sted i fortiden. Det er et positivt billede af fortiden, der toner frem, og fortællerne bruger billederne af fortiden som afsæt til at kritisere træk af den moderne levemåde. De kritiserer medierne og de elektriske apparater for at gøre mennesker passive og ødelægge deres nærvær med andre levende mennesker. Ved at genoptage – hvad fortællerne opfatter som – en ældgammel og uddød tradition, ønsker de at skabe nogle oplevelser, som det moderne menneske savner i vore dages samfund. For fortællerne danner fortiden et idealiseret modbillede til nutiden og rummer dermed mulighed for, at fortællerne kan tale om deres idealer og håb for historiefortælling.