Altsaa det er det nationale! Høyen og Det Kongelige Billedgallerie i nationalkunstens tjeneste = Hanging the Danes : Danish golden age art in a nineteenth century museum context

Det er ikke alle kunstkanoner, der opstår eller tager form som et resultat af en langsom proces i lighed med darwinistisk evolution; en evolution, som sker over tid, og hvor de stærkeste kunstværker gradvist skiller sig ud fra de mindre betydelige. En kanon udgør ikke altid en retrospektiv opgørelse eller et selektivt blik på fortiden, hvorigennem vi kan skabe sammenhæng eller afgrænse den mængde værker, som vi kunsthistorikere anser for at være højdepunkterne i kunsten og værdige vindere af kapløbet om en plads i eftertiden. I 1800-tallets danske kunst- og museumshistori var en kanon ikke noget, der udviklede sig af sig selv: I første halvdel af 1800-tallet blev en kanon i billedkunsten formet - ikke kun retrospektivt, men også aktivt i samtiden. Det lykkedes kunsthistorikeren N.L. Høyen at sikre en række kunstværker kanoniseret status gennem selektiv indkøb og udstilling på Danmarks første offentlige kunstmuseum (Det Kongelige Billedgalleri) - en samling værker, der senere skulle få navnet dansk guldalderkunst