Abstract
Ældre stenalder er svagt repræsenteret i vores arkæologiske data. Fundene er sjældne, og lokaliteterne er sårbare og sjældent velbevarede
Der er derfor et naturligt ønske om at undersøge alt, hvad der findes fra denne periode. Alligevel vil der stadig være behov for at prioritere – af hensyn til bygherre – men også således, at kræfter og ressourcer udnyttes til at skabe større viden på relevante områder.
Siden publiceringen af den forrige strategi for ældre stenalder (i 2013) er potentialet for både landskabsrekonstruktion og detailanalyser af specifikke artefakter og anlæg øget markant pga. nye naturvidenskabelige metoder – fra geoarkæologi til DNA. Landskabsrekonstruktion og -kontekst er derfor et af de vigtige fokuspunkter (se nedenfor), som kan hjælpe til, at der bliver udført undersøgelser af høj kvalitet, og at vi får mest mulig ny viden om ældre stenalder. Flere fund af stenalderfolkets boliger eller begravelsesskik, f.eks. med tegn på andre begravelsesskikke end jordfæstegrave med hele skeletter, vil være yderst velkomne. De er selvsagt dog oftest et resultat af heldige og mere tilfældige omstændigheder.
Betydning af naturvidenskabelige bidrag kan ikke undervurderes, men for at opnå det fulde udbytte er det vigtigt, at naturvidenskabelige analyser indgår allerede i tilrettelæggelsen af undersøgelsen samt at de integreres fuldstændigt i dokumentationen (se nedenfor).
Den arkæologiske strategi for ældre stenalder er opbygget med oversigtsartikler om henholdsvis lokalisering og forundersøgelse samt undersøgelser – begge emner med tilhørende cases. Desuden omhandler en tredje oversigtsartikel lokaliteternes bevaringstilstand og dermed deres udsagnsværdi.
Der er derfor et naturligt ønske om at undersøge alt, hvad der findes fra denne periode. Alligevel vil der stadig være behov for at prioritere – af hensyn til bygherre – men også således, at kræfter og ressourcer udnyttes til at skabe større viden på relevante områder.
Siden publiceringen af den forrige strategi for ældre stenalder (i 2013) er potentialet for både landskabsrekonstruktion og detailanalyser af specifikke artefakter og anlæg øget markant pga. nye naturvidenskabelige metoder – fra geoarkæologi til DNA. Landskabsrekonstruktion og -kontekst er derfor et af de vigtige fokuspunkter (se nedenfor), som kan hjælpe til, at der bliver udført undersøgelser af høj kvalitet, og at vi får mest mulig ny viden om ældre stenalder. Flere fund af stenalderfolkets boliger eller begravelsesskik, f.eks. med tegn på andre begravelsesskikke end jordfæstegrave med hele skeletter, vil være yderst velkomne. De er selvsagt dog oftest et resultat af heldige og mere tilfældige omstændigheder.
Betydning af naturvidenskabelige bidrag kan ikke undervurderes, men for at opnå det fulde udbytte er det vigtigt, at naturvidenskabelige analyser indgår allerede i tilrettelæggelsen af undersøgelsen samt at de integreres fuldstændigt i dokumentationen (se nedenfor).
Den arkæologiske strategi for ældre stenalder er opbygget med oversigtsartikler om henholdsvis lokalisering og forundersøgelse samt undersøgelser – begge emner med tilhørende cases. Desuden omhandler en tredje oversigtsartikel lokaliteternes bevaringstilstand og dermed deres udsagnsværdi.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2022 |
| Udgivelsessted | København |
| Udgiver | Slots- og Kulturstyrelsen |
| Status | Udgivet - 2022 |