Projektdetaljer
Beskrivelse
Pressemeddelelse 2017:
I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien åbner Fængselsmuseet særudstillingen Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger. De var alle dømt på Skt. Thomas og Skt. Croix og blev sendt til Straffeanstalten i Horsens for at afsone deres straf. De var danske statsborgere, men de var langt hjemmefra.
De vestindiske fanger
I Dansk Vestindien gjaldt dansk lovgivning. Man benyttede godt nok den forældede Danske Lov af 1683, men den dømmende myndighed var dansk. I langt de fleste tilfælde afsonede de dømte under de hjemlige himmelstrøg, men enkelte valgte man at sende til Danmark til afsoning. Straffeanstalten i Horsens modtog i perioden 1853-1917 i alt 30 meget forskellige vestindiske fanger med forskellige typer af domme. Den yngste var 17 år, den ældste var 45. De fleste var af afrikansk afstamning, to var født i Danmark. 18 var dømt for økonomisk kriminalitet, 9 var dømt for mord. 21 af dem havde en tidsbegrænset dom, og de 9 sidste havde livstidsdomme.
Hezekiah Smith
Hezekiah Smith var en af de 30 fanger. Hjemme på Skt. Croix blev han dødsdømt for mordet på sin kæreste. Dommen blev bekræftet af Højesteret i København, men derefter omstødt af en kongelig resolution til tugthus på livstid. I 1908 kom han til Horsens for at afsone dommen. Hér indgik han med de andre fanger i det regelrette fængselsliv. Jesus Christus help us, because we need your help! Sådan sagde Hezekiah Smith, og han kunne bruge hjælpen, for da Danmark solgte Dansk Vestindien til USA i 1917, kom han i klemme. Hans hjemkommune var solgt, og på trods af hans danske statsborgerskab, ville man ikke længere have ham i Danmark. Løsningen blev at benåde ham på den betingelse, at han skulle forlade Danmark og aldrig komme tilbage. Hezekiah Smith blev med andre ord statsløs.
Straf og statsborgerskab
I tilfældet Hezekiah Smith frasagde både USA og Danmark sig i 1917 det juridiske ansvar for den dømte fange. Men diskussionen er ligeså aktuel i dag, som den var dengang, og med et blik tilbage i historien om de vestindiske fanger sættes der i udstillingen også fokus på den aktuelle samfundsdebat, den enkeltes retssikkerhed som statsborger, når Fængselsmuseet stiller spørgsmålet:
Skal man som straf kunne fratage en dansk statsborger hans eller hendes ret til at være dansker?
Kulturministerens pulje
I 2016 udbød daværende kulturminister Bertel Haarder en pulje til formidling af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA, og Fængselsmuseet modtog et tilskud på 300.000 kr. til udviklingen af udstillingen om Hezekiah Smith, menneskesyn og retssikkerhed. Museet var oppe imod andre særdeles kvalificerede ansøgere, og er desuden den eneste ansøger uden for Sjælland, som har modtaget tilskud fra denne pulje. Men mere vigtigt betyder tilskuddet, at det har været muligt at lave en udstilling om et vigtigt og ikke hidtil belyst emne.
Praktisk
Udstillingen åbner d. 24. marts kl. 14 og er åben resten af 2017
I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien åbner Fængselsmuseet særudstillingen Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger. De var alle dømt på Skt. Thomas og Skt. Croix og blev sendt til Straffeanstalten i Horsens for at afsone deres straf. De var danske statsborgere, men de var langt hjemmefra.
De vestindiske fanger
I Dansk Vestindien gjaldt dansk lovgivning. Man benyttede godt nok den forældede Danske Lov af 1683, men den dømmende myndighed var dansk. I langt de fleste tilfælde afsonede de dømte under de hjemlige himmelstrøg, men enkelte valgte man at sende til Danmark til afsoning. Straffeanstalten i Horsens modtog i perioden 1853-1917 i alt 30 meget forskellige vestindiske fanger med forskellige typer af domme. Den yngste var 17 år, den ældste var 45. De fleste var af afrikansk afstamning, to var født i Danmark. 18 var dømt for økonomisk kriminalitet, 9 var dømt for mord. 21 af dem havde en tidsbegrænset dom, og de 9 sidste havde livstidsdomme.
Hezekiah Smith
Hezekiah Smith var en af de 30 fanger. Hjemme på Skt. Croix blev han dødsdømt for mordet på sin kæreste. Dommen blev bekræftet af Højesteret i København, men derefter omstødt af en kongelig resolution til tugthus på livstid. I 1908 kom han til Horsens for at afsone dommen. Hér indgik han med de andre fanger i det regelrette fængselsliv. Jesus Christus help us, because we need your help! Sådan sagde Hezekiah Smith, og han kunne bruge hjælpen, for da Danmark solgte Dansk Vestindien til USA i 1917, kom han i klemme. Hans hjemkommune var solgt, og på trods af hans danske statsborgerskab, ville man ikke længere have ham i Danmark. Løsningen blev at benåde ham på den betingelse, at han skulle forlade Danmark og aldrig komme tilbage. Hezekiah Smith blev med andre ord statsløs.
Straf og statsborgerskab
I tilfældet Hezekiah Smith frasagde både USA og Danmark sig i 1917 det juridiske ansvar for den dømte fange. Men diskussionen er ligeså aktuel i dag, som den var dengang, og med et blik tilbage i historien om de vestindiske fanger sættes der i udstillingen også fokus på den aktuelle samfundsdebat, den enkeltes retssikkerhed som statsborger, når Fængselsmuseet stiller spørgsmålet:
Skal man som straf kunne fratage en dansk statsborger hans eller hendes ret til at være dansker?
Kulturministerens pulje
I 2016 udbød daværende kulturminister Bertel Haarder en pulje til formidling af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA, og Fængselsmuseet modtog et tilskud på 300.000 kr. til udviklingen af udstillingen om Hezekiah Smith, menneskesyn og retssikkerhed. Museet var oppe imod andre særdeles kvalificerede ansøgere, og er desuden den eneste ansøger uden for Sjælland, som har modtaget tilskud fra denne pulje. Men mere vigtigt betyder tilskuddet, at det har været muligt at lave en udstilling om et vigtigt og ikke hidtil belyst emne.
Praktisk
Udstillingen åbner d. 24. marts kl. 14 og er åben resten af 2017
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 24/03/2017 → 31/12/2017 |