Som et møl mod flammen. Bigum & Willumsen

Projekter: ProjektAndet

Projektdetaljer

Beskrivelse

Udstillingen ”Willumsen & Bigum. Som et møl mod flammen” er et visuelt hårdtslående og øjenåbnende møde mellem to af dansk kunsts vildeste malere, J. F. Willumsen og Martin Bigum. Udstillingen dykker ned i den fascinerende proces fra idéens gnist tændes, over undersøgelser, forsøg og skitser til det færdige værk. Bigum er ikke bevidst inspireret af Willumsen og arbejder heller ikke parafraserende med hans motiver eller stil. Derimod er der tale om to kunstnere, som hver især er optaget af den menneskelige figur. Til fælles har Bigum og Willumsen en nærmest tegneserieagtig stil, men med en dyb eksistentiel klangbund. To kunstnere med en troldsplint af storhedsvanvid i deres fortolkning af tilværelsens skønhed, poesi og absurditet – og som forholder sig frit, nysgerrigt og undrende til kunstens muligheder. Med Martin Bigum som fortæller inviteres publikum med på en fordybelsesrejse ind i kunstnernes værksted. En rejse, der giver nye indsigter i, hvad det egentlig kræver at nå frem til de færdige værker, man kan have tendens til at spadsere hurtigt forbi på et museum.

Nøgleresultater

Udstilling på Willumsens Museum, Frederikssund og Randers Kunstmuseum, medfølgende udstillingskatalog.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/11/202210/11/2024

Samarbejdspartnere

Emneord

  • Martin Bigum
  • J. F. Willumsen
  • udstilling
  • museer
  • Kunst
  • Kunsthistorie