Forskningsportal

Engelsk

Royale affærer - en undersøgelse af politiske landskaber, magt og social sammenhængskraft i sen jernalder og vikingetid i Sydskandinavien

Projekt: Typer af projekter

Formålet med dette ph.d.-projekt er at analysere de politiske landskaber fra et sociologisk perspektiv, hvor politisk adfærd og iscenesættelser af magt danner indgangen til en bredere forståelse af de politiske strukturer. Hensigten er at spore og dernæst forklare den politiske udvikling i en periode, hvor de Sydskandinaviske samfund befinder sig i en politisk afgørende overgang – i et stadie mellem stamme og stat. Det empiriske udgangspunkt vil være kongsgården i Gl. Lejre, som er sammenlignelig med andre samtidige magtcentre i Sydskandinavien – og i Europa. Ved at kombinere sociologiske teorier med det arkæologiske materiale, vil projektet placere magtcentrene i et bredere politisk – og tværkulturelt – perspektiv med fokus på politisk adfærd. Hypotesen er, at periodens elite ikke blot var autonome aktører, men var dele af politiske enheder, der i et samspil dannede grundlaget for, at centrale politiske systemer kunne opstå. Målet er derfor at opstille en ny forståelsesramme, som belyser de processer og principper, der sætter rammen om den politiske udvikling i yngre jernalder og vikingetid og som samtidig bidrager til en bredere forståelse af de enkelte miljøers rolle i denne komplekse proces.
StatusIgangværende
Periode01/09/201931/08/2022
FinansieringskildeForskningsråd (Offentlig)
ForskningsprogramKulurministeriets forskningsudvalg
Beløb1.050.242,00 Danske Kroner
Årstal2018
FinansieringskildePrivat fond (Privat)
ForskningsprogramAage og Johanne Louis-Hansens Fond
Beløb450.000,00 Pund sterling
Årstal2019
Log ind i Pure