Projektdetaljer
Beskrivelse
En undersøgelse af nedbrydningsfænomener i tekstilt materiale ved en komparativ analyse af 16-1700 tals tekstiler fra henholdsvis byudgravninger og ikke-arkæologiske tekstiler fra Nationalmuseets samlinger.
Projektets formål er ved en komparativ analyse af samtidige arkæologiske og ikke-arkæologiske tekstiler at få større indsigt i og forståelse af
hvilke fysiske forandringer nedbrydningsprocesser i arkæologisk kontekst påfører det tekstile materiale hvilke forbrugsmønstre brug af tekstiler afspejler og i tilknytning hertil, hvilken viden om dagliglivet i København i første halvdel af 1700-tallet disse afspejler.
Projektets overordnede ambition bliver således at forsøge ud fra studiet af materiel kultur at forene bevaringsfaglige metoder med kulturhistoriske tolkninger.
Undersøgelsesmaterialet
Det materiale der indgår i undersøgelsen er tekstiler dels fra udgravninger fra en losseplads fra første halvdel af 1700-tallet ved Esplanaden, udgravet i 2002-2003 af Københavns Bymuseum, dels tekstiler fra 16-1700-tallet fra diverse affaldsudgravninger, opgravet i 18-1900-tallet ved byggearbejder i København. Desuden indgår der ikke-arkæologiske tekstiler fra Nationalmuseets dragtsamling fra samme periode, suppleret med skriftlige kilder, prøvesamlinger og samtidige afbildninger.
Undersøgelse af lossepladser og affaldsudgravninger er nye kildetyper inden for forskning af materiel kultur fra nyere tid. De kan give os indsigt i produktion, konsumtion og kredsløb af genstande. Tekstilerne fra lossepladsen afspejler, hvad befolkningen i København valgte at skille sig af med i midten af 1700-tallet. Mens tekstilerne i Nationalmuseets dragtsamling viser hvad man har indsamlet. Museernes indsamlede tekstiler vil ofte være mere spektakulære end de gamle, slidte hverdagsting. Tekstiler omtalt i skrifter viser hvilke og hvor mange dragttekstiler den enkelte havde på det pågældende tidspunkt. I skrifterne oplyses stillingsbetegnelse og dermed social position.
Ved at sammenligne sammensætningen af tekstilerne fra de tre kilder vil man kunne få et klarere billede af, hvad de tre typer kilder egentlig kan fortælle.
Det forventes, at erfaringerne fra arbejdet med dette 16-1700-tals materiale, sammen med yderligere forsøg med kunstigt fremstillet "arkæologisk tekstiler"; vil kunne give uvurderlig viden til brug ved fremtidigt arbejde med udgravning og identifikation af andre arkæologiske tekstiler, især tekstiler fra perioder hvor man ikke har et tilsvarende ikke jordfundet materiale at sammenligne med. Dette vil kunne give os kundskaber om hvilke farve-, struktur- og dimensionsforandringer, der sker med tekstilmaterialer under de mange års nedgravning.
Hovedvejleder: Lektor Henriette Lyngstrøm, Saxo-instituttet, Københavns UniversitetLektor Henriette Lyngstrøm, Saxo-instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Lektor Kim Pilkjær Simonsen, Konservatorskolen
Forskerskole: Kulturarvens Forskerskole og Danmarks Forskerskole for Historie
Projektets formål er ved en komparativ analyse af samtidige arkæologiske og ikke-arkæologiske tekstiler at få større indsigt i og forståelse af
hvilke fysiske forandringer nedbrydningsprocesser i arkæologisk kontekst påfører det tekstile materiale hvilke forbrugsmønstre brug af tekstiler afspejler og i tilknytning hertil, hvilken viden om dagliglivet i København i første halvdel af 1700-tallet disse afspejler.
Projektets overordnede ambition bliver således at forsøge ud fra studiet af materiel kultur at forene bevaringsfaglige metoder med kulturhistoriske tolkninger.
Undersøgelsesmaterialet
Det materiale der indgår i undersøgelsen er tekstiler dels fra udgravninger fra en losseplads fra første halvdel af 1700-tallet ved Esplanaden, udgravet i 2002-2003 af Københavns Bymuseum, dels tekstiler fra 16-1700-tallet fra diverse affaldsudgravninger, opgravet i 18-1900-tallet ved byggearbejder i København. Desuden indgår der ikke-arkæologiske tekstiler fra Nationalmuseets dragtsamling fra samme periode, suppleret med skriftlige kilder, prøvesamlinger og samtidige afbildninger.
Undersøgelse af lossepladser og affaldsudgravninger er nye kildetyper inden for forskning af materiel kultur fra nyere tid. De kan give os indsigt i produktion, konsumtion og kredsløb af genstande. Tekstilerne fra lossepladsen afspejler, hvad befolkningen i København valgte at skille sig af med i midten af 1700-tallet. Mens tekstilerne i Nationalmuseets dragtsamling viser hvad man har indsamlet. Museernes indsamlede tekstiler vil ofte være mere spektakulære end de gamle, slidte hverdagsting. Tekstiler omtalt i skrifter viser hvilke og hvor mange dragttekstiler den enkelte havde på det pågældende tidspunkt. I skrifterne oplyses stillingsbetegnelse og dermed social position.
Ved at sammenligne sammensætningen af tekstilerne fra de tre kilder vil man kunne få et klarere billede af, hvad de tre typer kilder egentlig kan fortælle.
Det forventes, at erfaringerne fra arbejdet med dette 16-1700-tals materiale, sammen med yderligere forsøg med kunstigt fremstillet "arkæologisk tekstiler"; vil kunne give uvurderlig viden til brug ved fremtidigt arbejde med udgravning og identifikation af andre arkæologiske tekstiler, især tekstiler fra perioder hvor man ikke har et tilsvarende ikke jordfundet materiale at sammenligne med. Dette vil kunne give os kundskaber om hvilke farve-, struktur- og dimensionsforandringer, der sker med tekstilmaterialer under de mange års nedgravning.
Hovedvejleder: Lektor Henriette Lyngstrøm, Saxo-instituttet, Københavns UniversitetLektor Henriette Lyngstrøm, Saxo-instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Lektor Kim Pilkjær Simonsen, Konservatorskolen
Forskerskole: Kulturarvens Forskerskole og Danmarks Forskerskole for Historie
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 15/08/2007 → 14/05/2010 |
Finansiering
- Nationalmuseet
- Dansk Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning