Nationalmuseets kinesiske lakarbejder

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

I 2007 er foretaget en videre udarbejdelse af et resonerende katalog over cirka 80 kinesiske lakarbejder i Nationalmuseets samling. Tilsammen dækker disse perioden fra slutningen af 1300-tallet frem til midten af 1900-tallet og fremviser fine eksempler på mange af de forskellige teknikker, der er udviklet i Kina gennem 6000 år. Der redegøres indledningsvis for samlingens historie fra Det Kongelige Kunstkammer over 1800-tallets største giver, købmand Peter Arnt Kjerulff (1838-1909), der 1892-1900 skænkede næsten 140 lakarbejder til museet, til senere erhvervelser fra især danskere, som tidligere havde været udstationeret i Kina. Herefter følger en beskrivelse af det vigtigste kildemateriale og forskningen, et afsnit om den østasiatiske lak, dens karakter, egenskaber og forarbejdningsproces samt lakkernes anvendelse og karakteristiske motivverden. Inden selve kataloget gennemgås desuden udviklingen af de vigtigste teknikker set i historisk perspektiv. Til slut bringes en kort oversigt over de vigtigste teknikker, en tidstavle, et kort med angivelse af de vigtigste fundsteder og centre for lakfremstilling samt noter og anvendt litteratur.
Præsentation: Monografi.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/195031/12/2012