Modstandsbevægelsens likvideringer

Under besættelsen udførte modstandsfolk omkring 400 drab på danskere i tysk tjeneste.
Emnet er i de senere år berørt i flere bøger. Den første, der tog emnet op, var Ditlev Tamm, som i Retsopgøret efter besættelsen (1984) havde et kapitel om modstandsbevægelsens likvideringer. I 2000 udkom Stefan Emkjærs Stikkerdrab og i 2001 Peter Øvig Knudsens Efter drabet. Jeg har selv behandlet Holger Danskes likvideringer i Holger Danske. Sabotage og likvidering fra 2008 og i Sabotør i Holger Danske fra 2015.
Men fælles for ovenstående er, at bøgerne kun behandler udsnit af emnet, hvorfor der savnes en samlet formidlende fremstilling af modstandsbevægelsens likvideringer i Danmark. Det er en sådan, som påtænkes i dette forsknings- og formidlingsprojekt.
Det er tanken, at vægten lægges på hvem var ofrene og drabsmændene, hvem gav ordrene, hvad var motiverne, hvor og hvornår skete drabene og hvordan. Endelig vil samtidens og efterkrigstidens syn på likvideringerne og på drabsmændene blive belyst. Yderligere planlægges et komparativt kapitel, hvor de danske likvideringer sættes ind i en europæisk kontekst i sammenligning med likvideringer i andre tyskbesatte lande.
Det primære kildemateriale findes i Rigsarkivet: Politiundersøgelser af likvideringerne efter krigen i primært Frode Jakobsens og i Justitsministeriets arkiv. Derudover findes der beretninger og erklæringer fra og om modstandsfolk i Frihedsfondens og Erstatningsrådets arkiver. I private arkiver og samlinger findes beretninger af modstandsfolk, som fortæller om deres modstandsarbejde, bl.a. deltagelse i likvideringer.
Endelig har flere modstandsfolk udgivet deres erindringer, som ret åbenhjertigt beretter om likvideringer.