Moderne kvinder. Migration som tilblivelsesomstændighed for kvindelige danske kunstnere ca. 1860-1910

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Frem til slutningen af det 19. århundrede var manglende adgang til etablerede kunstinstitutioner et fælles vilkår for de fleste kvinder med ambitioner om en kunstnerisk karriere. Kravet om uddannelse medførte en regulær migration af kvindelige kunstnere over det meste af Europa, da kvinderne som oftest var tvunget til at opsøge kvalificerede undervisningsmiljøer uden for deres nationale rammer. Projektets hovedtese er, at de transnationale relationer og kulturmøder, der opstod som følge af dette vilkår, er helt centrale komponenter for forståelsen af de kvindelige kunstneres produktion. Motivationen for projektet vil være at undersøge, hvorvidt denne produktion kan analyseres ud over en national og geografisk afgrænset kontekst og i stedet læses ind i en mere moderne, opdateret videnstradition. Sekundært betoner projektet en kritisk udvikling af feministisk teori med henblik på at fremskrive en nuancering af de kønsproblematikker, der ligger implicit i emnet.
Finansiering: Mads Øvlisen ph.d.-stipendium, Novo Nordisk Fonden. Fuldt finansieret.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/03/201531/12/2018