Magt og mønter - Harald Blåtands udmøntning som udtryk for magtudøvelse

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

 
I det meste af 900-tallet herskede vægtøkonomien i Danmark. Det indebar, at man som betalingsmiddel brugte ædelmetal - i praksis mest sølv - efter vægt. Metallets form var underordnet - man benyttede mønter - udenlandske som danske - , smykker og barrer sammen. Derimod var metallets kvalitet afgørende, og derfor ser man mange test-mærker på mønter og genstande. Man klippede rask væk smykker og mønter til små fragmenter for at få vægten til at passe.
Harald Blåtand indførte imidlertid omkring 975 en ny udmøntning i Danmark. Det er små tynde mønter med kors på. Den kristne symbolik er manifest, og der har sikkert ligget et ønske om at udbrede kendskabet til den nye tro bag motivvalget. Studiet af periodens skattefund viser, at danske mønter pludseligt begyndte at spille en langt større rolle i møntomløbet. I mange fund - vel at mærke over hele landet, fra Vestjylland til Skåne - er de helt dominerende. De er ikke testede og fragmenterede. Det tyder på, at Harald har ønsket at indføre et nationalt møntvæsen, hvor mønter blev brugt efter antal til en af kongen fastsat kurs. Et sådant system forudsatte, at udenlandsk mønt - i praxis mest islamiske dirhemer - blev udelukket fra omløbet.
Hvor kom sølvet til Haralds udmøntning fra? Nedsmeltede dirhemer? Sølv fra de nye miner i Harzen? Eller et helt tredje sted? Metalanalyser kan forhåbentligt bringe svaret nærmere.
Haralds mønter findes i forholdsvist stort tal i det nuværende Polen. Skal det tolkes økonomisk (handel) eller politisk (alliancer?)
Skattefundene fra 900-tallets sidste år viser, at Haralds forsøg med et nationalt møntvæsen ikke blev varigt. man skal op i tredje fjerdedel af 1000-tallet før det endeligt lykkedes for de danske konger.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/200931/12/2009