Kryolit, konebåde og kønssygdomme – Arsuk og minedriften ved Ivittuut 1850-1940

Projektet undersøger, hvordan minedriften påvirkede lokalsamfundet i forskellige dimensioner. Ivittuut er af en fremtrædende ekspert blevet fremhævet som en skoleeksempel og forbillede for arktisk minedrift, men det holder næppe. Arsuk oplevede på 10 år en turbo-modernisering, der ændrede erhvervsstrukturen fra sæljagt til en blanding af jagt, tuskhandel og udbredt prostitution. Det førte til en eksplosion af ”uægte børn” og kønssygdom. Koloniadministrationen, der tydeligvis havde mistet kontrollen, svarede igen med en serie voldsomme interventioner. Fra 1874 lancerede administrationen et mislykket forsøg på tvinge befolkningen væk fra fjorden ved at nedlægge udstedet. Fra 1882 en komplet afspærring og isolation af befolkningen (”lockdown”), der kom til at vare i hele 49 år. Andre tiltag fulgte. Den grundlæggende problemstilling er her at analysere den koloniale myndigheds strategi for at bekæmpe kønssygdomme og stoppe spredning af epidemiske sygdomme. Samtidig sigtede interventionerne på at isolere og minimere påvirkningen af det omgivende kolonisamfund og dermed beskytte KGH’s vitale interesser.