Jeg står ene i verden uden far og mor – En undersøgelse af betydningen af relationer for børn og unge anbragt i N. Bangs Virksomhed i perioden 1897-1922

Den 13. august 2019 gav statsminister Mette Frederiksen både drengene fra Godhavn, og alle andre børn, som var vokset op på et børnehjem en undskyldning. Spørgsmål om anbragte børns oplevelser og behov har fyldt i den offentlige debat, men hvilken betydning tillagde anbragte børn deres biologiske familie, deres venner og de mennesker, hvis job det var at passe på dem? Viden om betydningen af anbragte børns relationer er stort set helt fraværende i den historiske forskning. Historisk set er kildemateriale fra børn, som voksede op på samfundets bund yderst sjældent, og børnene eksisterer kun gennem det, de voksne har skrevet om dem. I 1897 oprettede Napoleon Bang den kristne, filantropiske organisation, N. Bangs Virksomhed. Igennem de næste 25 år havde over tusinde københavnske børn været i kontakt med virksomheden og flere hundrede børn havde været anbragt igennem den. I Bangs Virksomheds arkiv befinder der sig hundredvis af breve, skrevet af børn og unge anbragt i det danske filantropiske forsorgsvæsen omkring århundredeskiftet. Selvom brevene vidner om en tilværelse på samfundets bund, om svigt, tab, afsavn og fattigdom, fortæller de også en historie om fællesskab, om håbet om en fremtid, om kærlighed og om viljestyrke. Ved at undersøge, hvilke følelser de anbragte børn og unge udtrykte i relation til de mennesker, der optrådte i deres liv, bliver disse breve en indgangsvinkel til viden om anbragte børns oplevelser og behov i perioden omkring århundredeskiftet.