Digitaliseringen af den danske folkeskole i 1970’erne og 1980’erne

Det danske samfund har undergået en markant digitalisering gennem de sidste 25 år. Fra politisk side har man gennem digitaliseringsstrategier og reformer ønsket at effektivisere den offentlige sektor og samtidig at sætte borgeren i centrum. Det centrale værktøj hertil har været en mangfoldighed af digitale løsninger, som præger borgerens hverdag. Flere forskere har talt for, at der er sket en datafikation, hvor mange aspekter af vores dagligdag er blevet digital. Denne udvikling har også præget det danske uddannelsessystem, hvor digitale læringsmidler som f.eks. computere er kommet til at fylde mere og mere i undervisningen og skolens dagligdag, men som også har ført til diskussioner af, hvor meget digitale skærme må fylde i børn og unges uddannelsesliv. Digitaliseringen strækker sig imidlertid tilbage til 1960’erne og 1970’erne, hvor offentlige myndigheder begyndte at tage edb-systemer i brug, f.eks. CPR-registret (1968), Det Centrale Skatteyderregister (1970) og Landspatientregistret (1977).

Også i Undervisningsministeriet indførte man edb som styringsredskab og kapacitetsplanlægning fra begyndelsen af 1960’erne. Digitaliseringen nåede folkeskolen i 1970’erne og 1980’erne, hvor datalære blev et valgfag i 1984, lærere blev sendt på kursus, og computere skulle indkøbes. Computeren blev dog genstand for bekymringer, ligesom det havde tilfældet med indførelse af andre nye teknologier, fordi man var bange for computermagt og menneskets mekanisering. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvordan digitaliseringen af folkeskolen forløb, fra de første tanker om edb i skolens undervisning blev gjort i 1970’ernes begyndelse, til den konkrete implementering i kommunerne i løbet af 1980’erne. Hovedformålet er således at undersøge, hvordan og hvorfor computeren kom til at indtage dens nuværende centrale position inden for folkeskolens undervisningsværktøjer.