Projektdetaljer
Beskrivelse
Selvom de statslige møntsteder var vitale indretninger i 1800-tallets Europa, har 1800-tallets danske kongelige møntsteder ikke tidligere været genstand for videnskabelige undersøgelser.
Projektets mål er at lukke dette hul i forskningen for perioden ca. 1813-1873.
Projektet inkluderer større arkivundersøgelser. De foretages blandt andet ud fra en erhvervshistorisk vinkel, da de kongelige møntsteder på flere områder er sammenlignelige med erhvervsvirksomheder.
Projektet har særligt fokus på følgende fem områder:
Produktionen, produktionsapparatet og produktionsteknologien Personalet - og dets forhold, opgaver og organisering Udenlandsk påvirkning (f.eks. mht. konkurrence og teknologiudveksling) Sammenspil og rollefordeling med og mellem møntstederne, centraladministrationen, andre produktionsvirksomheder, kunder m.v. Pengepolitisk betydning.
Pengevæsnet var i perioden baseret på ædelmetaller, og pengepolitikken var i høj grad lig mønt- og seddelpolitikken. Mulighederne for at påvirke rente- og kreditmarkedet var ikke til stede på samme måde som i dag, hvorfor styringen blandt andet skete vha. inddragelse og udstedelse af mønter og sedler samt andre former for direkte påvirkning af pengemarkedet f.eks. møntreformer. Centraladministrationens redskaber til at styre møntvæsnet og dele af pengepolitikken var især møntstederne. De var afgørende for møntvæsnets stabilitet og havde derfor betydning for hele samfundet.
Private kunder og andre lande fik mod betaling udmøntet på møntstederne. Endvidere blev udenlandske mønter, som endte i statens kasser, ofte indsmeltet og eventuelt nyudmøntet på møntstederne. Møntstederne skulle som fabriksanlæg ved hjælp af maskiner levere seriefremstillede kvalitetsprodukter, der kunne cirkulere både nationalt og internationalt uden at blive hurtigt nedslidte eller eftergjort af falskmøntnere.
Projektet er således ikke blot direkte relevant for mønt- og pengehistorien, men også for periodens økonomiske, handelsmæssige og industrielle historie. Dertil kommer politiske og administrative elementer f.eks. ved udmøntning for andre lande. I projektet er der desuden integreret teknologiske og erhvervsmæssige aspekter. Projektet har også en udenlandsk dimension, da der i udlandet eksisterer forskning i nyere tids møntsteder og møntfremstilling, som blandt andet udnyttes komparativt.
Hovedvejleder: Lektor Ole Hyldtoft, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Museumsinspektør Jørgen Steen Jensen, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet
Forskerskole: Danmarks Forskerskole for Historie
Projektets mål er at lukke dette hul i forskningen for perioden ca. 1813-1873.
Projektet inkluderer større arkivundersøgelser. De foretages blandt andet ud fra en erhvervshistorisk vinkel, da de kongelige møntsteder på flere områder er sammenlignelige med erhvervsvirksomheder.
Projektet har særligt fokus på følgende fem områder:
Produktionen, produktionsapparatet og produktionsteknologien Personalet - og dets forhold, opgaver og organisering Udenlandsk påvirkning (f.eks. mht. konkurrence og teknologiudveksling) Sammenspil og rollefordeling med og mellem møntstederne, centraladministrationen, andre produktionsvirksomheder, kunder m.v. Pengepolitisk betydning.
Pengevæsnet var i perioden baseret på ædelmetaller, og pengepolitikken var i høj grad lig mønt- og seddelpolitikken. Mulighederne for at påvirke rente- og kreditmarkedet var ikke til stede på samme måde som i dag, hvorfor styringen blandt andet skete vha. inddragelse og udstedelse af mønter og sedler samt andre former for direkte påvirkning af pengemarkedet f.eks. møntreformer. Centraladministrationens redskaber til at styre møntvæsnet og dele af pengepolitikken var især møntstederne. De var afgørende for møntvæsnets stabilitet og havde derfor betydning for hele samfundet.
Private kunder og andre lande fik mod betaling udmøntet på møntstederne. Endvidere blev udenlandske mønter, som endte i statens kasser, ofte indsmeltet og eventuelt nyudmøntet på møntstederne. Møntstederne skulle som fabriksanlæg ved hjælp af maskiner levere seriefremstillede kvalitetsprodukter, der kunne cirkulere både nationalt og internationalt uden at blive hurtigt nedslidte eller eftergjort af falskmøntnere.
Projektet er således ikke blot direkte relevant for mønt- og pengehistorien, men også for periodens økonomiske, handelsmæssige og industrielle historie. Dertil kommer politiske og administrative elementer f.eks. ved udmøntning for andre lande. I projektet er der desuden integreret teknologiske og erhvervsmæssige aspekter. Projektet har også en udenlandsk dimension, da der i udlandet eksisterer forskning i nyere tids møntsteder og møntfremstilling, som blandt andet udnyttes komparativt.
Hovedvejleder: Lektor Ole Hyldtoft, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Museumsinspektør Jørgen Steen Jensen, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet
Forskerskole: Danmarks Forskerskole for Historie
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/02/2006 → 31/05/2009 |
Finansiering
- Danmarks Nationalbank