Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Under den kolde krig beordrede Stalin sovjetiske geografer til at kortlægge hele verden i et gigantisk kortlægningsprojekt. Land efter land og by efter by blev nøje kortlagt og en million kortblade blev trykt i hemmelige kortfabrikker. Efter den kolde krigs ophør kom mange af kortene til Vesten, og vi arbejder stadig på at forstå, hvad meningen med dem var. Stig Svenningsen fra Det Kongelige Bibliotek fortæller om sit forskningsprojekt omkring de hemmelige kort – og kommer også ind på, hvad man kan se ud fra de hemmelige sovjetiske kort over Bornholm.