Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Foredrag på seminaret Krigsfanger… på Det Kongelige Bibliotek den 17. og 18. september 2014 Seminaret var en del af årets Golden Days.
I året 1907 udkom Karl Larsens berømte bog om krigen i 1864 – Under vor sidste Krig - på tysk under titlen Ein modernes Volk im Kriege. Bogen vakte stor sympatisk interesse i Tyskland, og da Verdenskrigen brød ud, blev det – inspireret af den tyske udgave af Karl Larsens bog fra 1907 - ligefrem forordnet, at tyske soldater skulle føre dagbog. Propagandamæssigt blev det en boomerang, idet de dagbøger, der blev taget fra tyske krigsfanger efter felttoget i Belgien, faldt i hænderne på de franske propagandamyndigheder, og den internationalt berømte franske filolog Josef Bédier udgav et udtog af dette materiale, der skulle dokumentere tyske krigsforbrydelser i Belgien og Frankrig. Som et modtræk engagerede man fra tysk side ironisk nok Karl Larsen til at imødegå professor Bédiers dokumentation. Det skete med bogen Professor Bédier und die Tagebücher deutscher Soldaten, aus dem Dänischen von Alfons Fedor Cohn, Berlin 1915. Karl Larsens bog udkom desuden på fransk og på spansk på foranledning af de tyske propagandamyndigheder.