Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
I forbindelse med en overvågning af et kabel trace, på den nordlige side af Skensved Å i Solrød, blev der i løbet af vinteren/foråret 2025 erkendt et større område med aktivitet fra neolitikum, bl.a. i form af flere palisadeforløb og fundrige gruber. Resultatet af udgravningen står i kontrast til de meget store udgravninger, der er foretaget på modsatte side af Skensved Å, kun nogle hundrede meter mod syd, hvor der primært er udgravet jernalderbebyggelse. De foreløbige resultater af de arkæologiske undersøgelser giver et væsentligt indblik i den rituelle forestillingsverden i bondestensalderen igennem grubernes særlige indhold af lerkar og bevidst ødelagte slebne økser. Den nyligt erkendte aktivitet nord for Skensved Å spiller ind i flere lokaliteter der er udgravet mod nord og nordøst, og giver herved en ny forståelse af udbredelsen af bebyggelse og sakral aktivitet fra neolitikum.