Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Foredrag i Arkivforeningen 20.6.2022, 17.-18.30 Oplæg om Danske forfatterarkiver ved lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kongelige Bibliotek) Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning. Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”). Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.