ODM Årsmøde 2021

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhedDeltagelse i workshop, seminar og kursus

Beskrivelse

Bjertrup Østergård - begravelser med guld, glasperler og genopgravninger.
I andet halvår af 2020 blev der udgravet to yngre jernalder-bopladser med tilhørende gravpladser. Den ene gravplads bestod af 4 jordfæstegrave samt en urnebegravelse med tilhørende ligbålskonstruktion.
Den anden gravplads bestod af 8 urnebegravelser samt 12 jordfæstegrave. Desuden fandtes også en firstolpebygning med askefyldte stolper, formodentlig relateret til begravelserne. Jordfæstegravene viste sig at indeholde en hel del genstande: lerkar, perler af forskellig type samt diverse metalgenstande. På denne gravplads fandtes også to elitebegravelser: Den ene grav antages at være en mandsgrav, idet den blandt andet rummede sølvpincet og øreske, en guldfingerring og en bronzebeslået træspand. Den anden grav var en kvindegrav og rummede blandt andet 3 sølvfingerringe, en jernkam, en pragtfibel og massevis af glasperler. Begge elitebegravelser samt en anden gravlæggelse viste tydelige tegn på genopgravning, foretaget i oldtiden.
Periode18 nov. 2021
BegivenhedstypeKonference
PlaceringVejle, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational

Emneord

  • Brandpletter (Gravform Nordens bronzealder 91.153; Gravform Nordens jernalder 91.155; Svampe 57.4)
  • Jernalderen 91.155