Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhed › Deltagelse i workshop, seminar og kursus
Beskrivelse
Museum Sydøstdanmark vil gerne markere etableringen af Center for Vikingetidsstudier ved at være vært for en konference med fokus på ideer og ambitioner, der kan forme fremtidens forskning i vikingetidens emner og problemstillinger.
Vi vil undersøge ”vikingetiden” i det lange perspektiv. Det tidsmæssige udgangspunkt for forskningen ligger i romersk jernalder, mens tidlig middelalder er endepunktet. Indenfor denne periode er tydelige sammenhænge i verdensopfattelse, samtidig med at væsentlige og skelsættende brudflader med betydning for samfundsudviklingen kan identificeres. Det er vanskeligt at se vikingetiden i det rette lys, hvis ikke det lange perspektiv anlægges.
Vi lægger ud med en invitation til idéudvikling koncentreret om dansk arkæologi, men perspektivet skal ikke opfattes som centreret om Danmark. Udblikket er ligeså vigtigt, som det lange tidsperspektiv.