Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhed › Organisation af og deltagelse i konference
Beskrivelse
Nye globale medieplatforme har i løbet af få år medført, at store dele af den kulturelle produktion, formidling, oplevelse og forbrug i stigende grad sker digitalt uden om de etablerede kulturinstitutioner og fora for kulturel debat og formidling.
Med konferencen om Kulturpolitik i den digitale tidsalder sætter vi fokus på det digitales betydning for kultursektorens fremtid i Danmark – og på kultursektorens og kulturpolitikkens centrale rolle i fremtidens digitale samfund.
Få indsigt i den nyeste forskning om de forandringer, digitalisering skaber på kulturområdet, og få ny inspiration til, hvilke udviklingsdagsordener og nye tiltag den digitale tidsalder åbner op for på kulturområdet.
Konferencen henvender sig bredt til kultursektorens mange aktører – både statslige, kommunale, private og offentlige, på tværs af alle institutionstyper.