Beskrivelse
”Aaret 1659 døde i Hygym Sogn i en smitsom Sygdom 504 Mennesker, som her ligge begravede”, står der på en mindesten på kirkegården i Sønder Hygum. Den er et minde om den frygtelige epidemi, som brød ud under krigen 1658-60. Hurtigt bredte epidemien sig til hele Syd- og Sønderjylland samt Fyn. Krigen var Anden Karl Gustav krig, Svenske tropper havde besat landet, og Frederik III bad Danmarks allierede om hjælp. Hjælpen kom, og Danmark overlevede som nation, men ikke uden omkostninger. Tusinderne af mennesker mistede livet under den voldsomme epidemi, og store dele af Syd- og Sønderjylland blev lagt øde. Mindestenen blev rejst af Hygum Kirke i 1876. Mindet om den voldsomme epidemi var altså stadig mere end to hundrede år efter de voldsomme begivenheder en levende del af den fælles erindring i Hygum Sogn.Forfatteren Aksel Lassen beskrev for et halvt århundrede siden epidemien som en ”folkedød uden lige i Danmarks historie,” forårsaget af plettyfus og spredt af de allierede tropper. Men kan kildematerialet bære disse påstande? Hvad ved vi egentlig om middelalderens og renæssancens mange epidemier, og hvad kan vi i dag finde ud af om en epidemi, der hærgede for over 350 år siden?
Mette Dahl Hansen udgav sidste år bogen ”I pest, blodsot og andre smitsomme sygers tid. Epidemien 1659-60 i et komparativt perspektiv”. Med udgangspunkt i egne undersøgelser stiller hun spørgsmålstegn ved de gængse tolkninger og kaster nyt lys over en af de mest dramatiske epidemier i Danmarkshistorien.
| Periode | 10 feb. 2012 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | Foredrag ved Kongeåmødet |
| Begivenhedstype | Andet |
| Placering | Brørup, DanmarkVis på kort |
| Grad af anerkendelse | Lokal |