Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhed › Deltagelse i workshop, seminar og kursus
Beskrivelse
Kulturarvsinstitutionernes traditionelle missioner er udfordret. En foranderlig, digital verden med nye muligheder og udfordringer er for længst blevet en del af deres virkelighed. Er det imidlertid blevet en naturlig del af kulturarvsinstitutionernes praksis? Hvad er udfordringerne i teori og praksis? Hvordan kan fremtidens digitale kulturarvsbevaring- og formidling virkelig komme til at rykke? Seminaret byder på teoretiske og praktiske tilgange til digital kulturarv, hvor deltagerne skal møde førende aktører på området. Efter seks korte oplæg, kan deltagere prøve innovative tilgange til digital kulturarvsbevaring- og formidling på egen krop. Seminaret afsluttes med en paneldebat, der tager udgangspunkt i fremtidsperspektiver på feltet, der både er i rivende udvikling og byder på en række udfordringer.