Destruktion og samlermani. Danske forfatterarkiver

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

Hvad er vigtigt at gemme for eftertiden? I Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek findes landets største samling af arkiver efter danske forfattere. Her dokumenteres bl.a. den litterære kultur, også den nutidige. Det har dog ikke altid været almindelig skik og brug at indsamle nulevende eller nyligt afdøde forfatteres papirer. Med udgangspunkt i antologien Danske forfatterarkiver (2021) præsenteres debatter og slagsmål i det 20. århundrede. Vi skal bl.a. høre om etableringen af Georg Brandes-arkivet i 1912, som den verdensberømte danske kritiker var ret forbeholden overfor, og om Johannes V. Jensens store afsky for ”litteraturens bedemænd”. Forfatteren Peter Seeberg ønskede derimod at lave et ”totalarkiv” på Hald Hovedgård i Jylland, hvorimod den nulevende digter Klaus Høeck systematisk brænder sine manuskripter i sin baghave på Fyn. Man kan ofte gøre overraskende fund i arkiverne. Vi skal bl.a. høre om det nylige og ganske overraskende fund af en urne med aske, en hårlok og andre jordiske rester i Brandes-arkivet … Seniorforsker Thomas Hvid Kromann fra Håndskriftsamlingen vil præsentere disse diskussioner fra det 20. århundrede. Desuden vil han fremvise udvalgte forfatteres bevarede manuskripter og breve.
Periode1 nov. 2023
Sted for afholdelse Det Kgl. Bibliotek
Grad af anerkendelseNational

Emneord

  • Forfatterarkiver
  • Georg Brandes
  • Johannes V. Jensen
  • manuskripter
  • Klaus Høeck
  • Inger Christensen
  • Det Kgl. Bibliotek
  • Håndskriftsamlingen